Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Overtandlæge til Ikast-Brande Kommune

Vil du være med til at skabe gode oplevelser, sunde smil og stærke tandplejevaner for børn og unge?

Da vores overtandlæge efter mange år har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet søger Ikast-Brande Kommune pr. 1. oktober en overtandlæge, der med ledelsesmæssig nysgerrighed, faglig refleksion og et positivt menneskesyn vil videreføre og udvikle en tandpleje med høj trivsel, stærkt kollegialt fællesskab og flotte resultater. Du vil overtage en veldrevet tandpleje med stærke faglige miljøer, moderne klinikker og en kultur, hvor medarbejderne aktivt tager ansvar og bidrager til udviklingen.

Ledelse af tandplejen – og medansvar for helheden
Stillingen som overtandlæge rummer både strategiske og driftsmæssige ledelsesopgaver, og du skal kunne bevæge dig sikkert mellem den langsigtede udvikling og den daglige ledelse. Du har det overordnede ansvar for tandplejens faglige kvalitet, økonomi, drift og udvikling, ligesom du har personaleansvar for tandplejens 32 medarbejdere. Samtidig forventes du at være en synlig og nærværende leder, der skaber retning, motiverer og sikrer sammenhæng på tværs af kommunens klinikker, så tandplejen fortsat opleves som én samlet organisation.

Du bliver en del af Børne- og Familieafdelingens lederteam sammen med seks øvrige ledere og Børne- og Familiechefen. Her forventes det, at du bidrager aktivt til det fælles ledelsesansvar og ser tandplejen som en del af en større sammenhæng. Du skal have blik for mulighederne i samarbejdet på tværs af fagområder og være med til at skabe løsninger, der giver værdi for børn, unge og familier i kommunen.         

Hvem er du?
Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for tandplejen med handlekraft og tydelighed. Du skal kunne omsætte ambitioner og strategier til konkrete resultater sammen med medarbejderne og skabe de bedste rammer for, at den høje faglighed fortsat kan udvikles.

Vi søger derfor en leder, der:

  • er uddannet tandlæge og gerne med erfaring fra den kommunale tandpleje
  • har interesse for ledelse og gerne erfaring med ledelse eller en lederuddannelse
  • kan skabe følgeskab gennem nærvær, dialog og tydelig retning
  • er samarbejdsorienteret og dygtig til at bygge bro mellem mennesker og fagligheder
  • ser værdien i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med børn og unge
  • kan kombinere høj faglighed med sikker drift

Hvad får du hos os?
Tandplejen i Ikast-Brande Kommune varetager tandpleje for ca. 11.000 børn og unge samt omsorgs-, special- og socialtandpleje for ca. 400 voksne patienter. Vi er 32 engagerede medarbejdere fordelt på fire klinikker i Ikast, Brande, Bording og Engesvang. Vi udfører alle former for behandling inden for pædodontien.

Hos os får du mulighed for at stå i spidsen for en veldrevet tandpleje med:

  • et unikt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt fællesskab
  • høj medarbejdertrivsel og stor faglig stolthed
  • moderne klinikker og fuld digitalisering (TK2, OTP, CBCT, mikroskop og Trios)
  • en flad organisation med høj grad af delegering og tillid
  • et stærkt tværgående ledelsesfællesskab
  • mulighed for at gøre en reel forskel for børn, unge og familier.

Ansættelsesforløb
Første samtale afholdes fredag den 21. august 2026.
Anden samtale afholdes onsdag den 26. august 2026.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår jv. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse og fastsættes på baggrund af en individuel lønforhandling. 

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Børne- og Familiechef Mette Thorsgaard Erhardsen på 53647267 (holder ferie i uge 28-30) og/eller Tandlæge Mai Oehlenschlæger Larsen på 99604613 eller 99604600 (holder ferie i uge 28-31)

Du kan læse mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil

Her kan du læse vores samspilsaftale i Tandplejen Ikast-Brande Kommune.  

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 16. august 2026 kl. 22.00Ansøgning sendes via det elektroniske link her under

 



🕑 fuldtid  |  Ikast-Brande  |  16-08-2026


Ansøg her

Virksomhed

Ikast-Brande Kommunale Tandpleje

Arbejdssted
Sjællandsgade 4
7430 Ikast-Brande
Ansøgningsfrist
16-08-2026



Tilbage til søgning