
Tandlæge til Tandplejen i Skive
En af vores meget erfarne tandlæger er gået på pension, og vi søger derfor en ny kollega, som har lyst til at træde ind i et stærkt fagligt fællesskab pr. 1. august 2026. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.
Om Tandplejen
Tandplejen i Skive varetager alle opgaver inden for den kommunale tandpleje for borgere i alderen 0-22 år samt den kommunale voksentandpleje, herunder specialtandpleje, socialtandpleje og omsorgstandpleje.
Tandregulering varetages i et fælleskommunalt samarbejde mellem fem kommuner via Center for Tandregulering Nordvestjylland, beliggende i Struer.
Tandplejen er fuldt centraliseret på én fælles klinik, hvilket understøtter et højt fagligt niveau, mulighed for løbende sparring og en ensartet opgaveløsning på tværs af faggrupper.
Faglige forventninger
Vi søger en tandlæge, som
- har høje faglige ambitioner
- har stærk interesse for opgaverne i den kommunale tandpleje
- ønsker at bidrage til forbedring af tandsundheden hos både børn, unge og voksne i kommunen
- arbejder struktureret, ansvarsbevidst og med fokus på kvalitet
Det er en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har erfaring fra tidligere ansættelse i kommunal tandpleje eller privat praksis.
Personlige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du
- har et positivt og respektfuldt menneskesyn
- trives i et større tværfagligt miljø
- ønsker at bidrage aktivt til et godt og professionelt arbejdsmiljø
- er samarbejdsorienteret og motiveret for vidensdeling
Vi arbejder med en flad organisatorisk struktur og prioriterer medinddragelse, faglig sparring og samarbejde på tværs af professioner.
Kompetenceudvikling
Tandplejen har fokus på faglig udvikling.
Har du særlige interesseområder, ser vi positivt på mulighederne for specialisering, efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Arbejdssted
Tandplejen er beliggende i en stor, nyrenoveret centralklinik på toppen af Sundhedshuset i Skive midtby med en fantastisk udsigt til alle verdenshjørner.
Skive Sundhedshus blev indviet i 2011 efter en omfattende renovering af Regionshospitalet Skive. Tandplejen er beliggende i hospitalets hovedbygning, som er opført i 1960’erne. Hovedbygningen hænger sammen med den ældre del af hospitalet, som er opført i starten af 1900-tallet. Bygningerne er smukt arkitektonisk forbundet og omgivet af den store hospitalshave med fokus på biodiversitet.
Vi glæder os til at møde dig
Har du lyst til at blive en del af et stærkt team, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd?
Så hører vi meget gerne fra dig.
Søg endelig — vi lover et godt bidrag til din arbejdsglæde!
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker flere oplysninger om Tandplejen og stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge Karen Mølgaard Madsen på telefon 99 15 68 82 eller mail kmlg@skivekommune.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse i denne stilling indhentes der børneattest.
Ansøgningsfrist
20. maj 2026.
Ansøgning med relevante bilag sendes via skive.dk
Vi holder ansættelsessamtaler løbende efter aftale.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Ansøg her
Skive Kommunale Tandpleje
Resenvej 25
7800 Skive
20-05-2026 12:00
Tilbage til søgning







