
Tandlæge til Horsens Kommunale Tandpleje
Så er dette din mulighed for at blive en central del af en velfungerende og ambitiøs tandpleje, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Om stillingen
Vi søger en erfaren tandlæge til en af vores klinikker i Horsens. Stillingen er som udgangspunkt på 28–35 timer om ugen og rummer mulighed for ledelse af en mindre klinik med ca. 3.000 børn- og unge-patienter. Her bliver du leder for et stærkt team bestående af to tandlæger, en tandplejer og flere erfarne klinikassistenter – en gruppe, der kender hinanden godt, hjælper hinanden i en travl hverdag og prioriterer, at stemningen er god.
Du vil have ansvar for den daglige drift og indgå i Tandplejens ledergruppe, som mødes seks gange årligt til sparring, erfaringsudveksling og udvikling sammen med overtandlægen.
Vi arbejder ud fra en non-operativ tilgang, men der er stadig masser af spændende og udfordrende tandlægefaglige opgaver.
Hvis du ikke ønsker ledelsesansvar, er du stadig meget velkommen til at søge – vi tilpasser stillingen efter den rette kandidat.
Om Tandplejen Horsens
Vi leverer tandpleje til ca. 24.000 børn og unge samt 1.100 patienter i omsorgs-, special- og socialtandplejen.
Vi er en organisation i udvikling, hvor samarbejde, faglig kvalitet og arbejdsglæde er nøgleord.
Vi søger dig, der:
• Har solid erfaring som tandlæge, gerne fra kommunal tandpleje
• Kan arbejde selvstændigt og trives i en travl, men struktureret hverdag
• Er positiv, udadvendt og initiativrig
• Har lyst til at bidrage til et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  Vi tilbyder:
• Mulighed for lederuddannelse og kompetenceudvikling
• Et spændende og varieret job med faglige udfordringer og ansvar
• Gode kolleger, høj trivsel og en kultur præget af tillid og samarbejde
Vil du høre mere?
Kontakt overtandlæge Hanne Jacobsen på tlf. 25 85 20 57 eller på mail hajac@horsens.dk for en uforpligtende snak – vi fortæller gerne mere om hverdagen i Tandplejen Horsens.
Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Vi indhenter Børneattest på den person, som vi ønsker at ansætte.
Ansøgningsfrist: torsdag den 13.november 2025
Ansættelsessamtaler: tirsdag den 18. november fra kl. 15.30.
Sted: Tandplejen, Borgmesterbakken 26, 8700 Horsens.
Ansøgninger med eksamensbevis modtages kun elektronisk via linket
Ansøg her
Horsens Kommunale Tandpleje
Nørrebakken 11
8700 Horsens
13-11-2025 23:59
Tilbage til søgning



