Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Overtandlæge til Kerteminde Tandpleje

Overtandlæge til Kerteminde Kommune

Til Kerteminde Tandpleje søger vi en overtandlæge pr. 1. august 2025.
Har du lyst til at være leder for en veldrevet og moderne tandpleje, hvor fagligheden og ambitionerne er høje? Vil du arbejde for og facilitere sundhedsfremme, forebyggelse og tidlige indsatser? Så er det muligvis dig vi søger.

Om os

Tandplejen er organisatorisk placeret i Børn, Unge og Uddannelsesafdelingen.
Du vil blive en del af en engageret og strategisk ledergruppe med 10 kollegaer, der rummer mange forskellige ressourcer og kompetencer – og som gerne deler dem med hinanden. Som leder af Kerteminde Tandpleje vil du referere til chefen for Børn, Unge og Uddannelsesafdelingen.
Du får et lederjob med høj grad af selvstændigt ansvar. Der er højt til loftet og plads til forskellighed.
I Kerteminde Tandpleje behandler vi godt 5000 børn og unge, ca. 110 borgere i omsorgstandplejen samt to håndfulde socialt udsatte borgere i socialtandplejen.

Du får det overordnede ansvar for 3 tandlæger, 3 tandplejere og 7 klinikassistenter
Kerteminde Tandpleje er samlet på en ny og moderne klinik beliggende i Langeskov. Klinikken ligger 10 minutters gang fra Langeskov station og tæt ved motorvejen.
Vi arbejder indenfor omsorgstandpleje og socialtandpleje. På klinikken i Langeskov foretager vi almindelig tandbehandling af børn og unge samt behandling i generel anæstesi og kirurgi. Specialtandplejen er udliciteret til Odense kommune.

Hvem er du?

Vi søger en overtandlæge til at lede den kommunale Tandpleje. Som overtandlæge bliver du daglig leder af driften med personaleansvar. Du vil få dage til ledelsesopgaven og den øvrige tid er med klinisk arbejde. Vi søger en overtandlæge som er uddannet tandlæge og har bred klinisk erfaring.
Du er en leder, som med et visionært fagligt udgangspunkt kan skabe sikker drift på den ene side og udvikling på den anden - og dette samtidig med, at Tandplejen trives og inddrages i begge spor.
Det er vigtigt, at du udover en stærk faglighed kan levere resultater, overholde budgetter og gennemføre og implementere forandringer.
Din ledelsesstil bærer præg af at være inddragende, tillidsskabende, nærværende, nysgerrig og kommunikerende.

Du skal kunne indgå i tværfaglige samarbejder uden silotænkning – have blik for fleksible løsninger, når borgere i særlige situationer har brug for ekstra.
Du leder opad og nedad samt forstår at begå dig i en politisk dreven organisation, hvor du skal medvirke til at realisere Kerteminde Kommunes visioner, strategier og kernefortælling.

Vi tilbyder
  • Gode muligheder for at præge Kerteminde Tandplejes udvikling
  • Et varieret og udfordrende job
  • Gode og engageret medarbejdere
  • Et godt arbejdsmiljø med en venlig, uformel omgangstone, nærvær og stærkt fællesskab
  • En ny og moderne klinik med 8 behandlingsrum
  • Gode muligheder for ledelsesmæssig sparring

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1/8- 2025.
Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Børn, Unge og Uddannelseschef Inge Skov Madsen telefon 40 20 24 70 eller nuværende personaleleder Stine Matzen telefon 42 74 29 29.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist: 9. juni 2025
Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 24

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning