Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Billund kommunale tandpleje søger tandlæge

Vi søger en eller to tandlæger til at udfylde en fast fuldtidsstilling. Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor faglig stolthed og et positivt patientsyn præger dagligdagen – så har vi en stilling til dig!

 

Billede af Rådhuset

Hos os får du mulighed for at arbejde med både børn og voksne i et arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og fleksibilitet i løsningen af kerneopgaven.

Din nye arbejdsplads
Billund Kommune er en arbejdsplads med højt til loftet og med en værdibaseret personalepolitik.
Vi arbejder efter de fælles værdier: Dialog, Udvikling og Respekt (DUR).
I Billund kommunale tandpleje varetager vi tandplejen for ca. 6500 børn og ca. 220 voksne fordelt på omsorgspatienter, specialpatienter og socialpatienter. 
Vi består for nuværende af 3 klinikker - to i Grindsted og én i Billund, men vi er i gang med at opføre en ny centralklinik og fra sommeren 2026 vil vi have stor klinik i Grindsted og en mindre klinik i Billund. 
Vores personalegruppe består af 5 tandlæger, 4 tandplejere, en specialtandlæge ,15 klinikassistenter og en konstitueret overtandlæge. Vi udfører alle former for behandling i huset inklusiv ortodonti.
I forbindelse med den nye centralklinik foregår der en faglig udviklingsproces med fokus på bl.a. teamtandpleje – du bliver helt naturlig en del af denne proces. 

Vi ønsker af dig, at du:  
-    Er uddannet tandlæge – om du er nyuddannet eller har masser af erfaring er ikke afgørende for os, så længe du vil bidrage til, at alle patienter modtager faglig kompetent og tryg tandpleje
-    Har en anerkendende og empatisk tilgang til dine patienter og deres pårørende. 
-    Er fleksibel og kan lide at have travlt – du giver gerne en hånd med, hvor der er brug for det.
-    Har lyst til at arbejde med både børn, unge, ældre og borgere med særlige behov.
-    Ønsker at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø og teamsamarbejde.
-    Lige som os, brænder for at højne tandsundheden i Billund kommune.
-    Er serviceminded, kvalitetsbevidst og pligtopfyldende.

Vi kan tilbyde dig:
-    En arbejdsplads med god mulighed for faglig sparring og plads til oplæring.
-    Gode muligheder for at udvikle dig og opnå nye kompetencer. Hvis du ønsker at dygtiggøre dig inden for et specifikt emne, ser vi positivt på specialisering og efteruddannelse.
-    At blive en del af en spændende proces med at få sammenlagt to klinikker.
-    Gode arbejdsbetingelser og et fagligt miljø, hvor du får mulighed for at afprøve og udvikle din faglighed med tæt kollegial sparring og mulighed for at behandle både børn og voksne patienter.

Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelsen sker i henhold til KL’s overenskomster med en række faglige organisationer om løn og ansættelsesvilkår. Lønnen forhandles i henhold til princippet Lokal Løndannelse.
 
Ansættelsen er med tiltrædelse 1. juni eller snarest derefter. 
Ansøgningsfrist den 20. april.
Udvælgelse af kandidater den 22. april.
Samtaler afholdes den 28. april.

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til: Pia Dahl Jacobsen, konstitueret overtandlæge på pdja@billund.dk eller 25557454.

BILLUND KOMMUNE

  • Vil du lege med hos Fremtidens Legeplads?

Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune.

Hos os er leg ikke kun for børn. Vi tror på, at vi alle lærer bedst gennem leg, og at vi gennem en legende tilgang til arbejdet, Playful Working, får nye ideér og løsninger i spil – til glæde for både borgere og medarbejdere.

Vi møder hinanden i øjenhøjde. Derfor inddrager vi også vores borgere for at høre, hvad der giver mening for dem. Vi kalder det ”samskabelse”, men egentlig betyder det bare, at vi skaber løsningerne sammen.

Som en del af vores fokus på trivsel og sundt arbejdsmiljø har vi blandt andet røgfri arbejdstid.

Overvejer du at søge job i Billund Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte hertil. Kontakt vores tilflytterservice Marianne K. Thomsen på tlf. 22 69 24 98 eller mkt@billunderhverv.dk og hør, hvad vi kan tilbyde dig og din familie.

Se også vores hjemmeside www.billund.dk/tilflytter, hvor du kan læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.



🕑  |  Grindsted  |  2025-04-22 23:59:00


Ansøg her

Virksomhed
Den kommunale Tandpleje Billund
Arbejdssted
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Ansøgningsfrist
22-04-2025 23:59



Tilbage til søgning